Seværdigheder

Stauning Kirke
Kirkebyvej 72
Stauning

Hvor Stauning kirke nu ligger var der tidligere en trækirke af hvilken der stadig eksisterer en enkelt egebjælke der nu opbevares på Danmarks nationalmuseum.
Den nuværende kirke er bygget omkring år 1150 i romansk stil med senere tilføjelser. Nyest er tårnet i gotisk stil fra ca. 1450. 


Dejbjerg Kirke
Bundsbækvej 2A
Dejbjerg

Dejbjerg kirke der ligger højt på en bakke, er omgivet af gamle kampestensdiger med køreporte og ganglåger mod øst, vest og nord. Den østlige og nordlige af disse har gamle "færiste", der tidligere virkede som værn mod fritgående dyr, fra den tid, hvor der ingen låger var i kirkediget.
 


Stauning Havn

Stauning Havn, som er beliggende ca. midt for Ringkøbing fjord på den østlige side, er en hyggelig havn, som benyttes af fritidssejlere, fritidsfiskere og jægere.
Stauning Havn blev indviet den 11. september 1938. Havnen er siden blevet udvidet, så der nu er plads til ca. 250 både.
På havnen findes desuden ca. 50 små hytter. I havnen finder du kutteren Grethe, som er den eneste tilbageværende af de oprindelige fjordkuttere fra Ringkøbing Fjord. Af hytter skal nævnes hytte nr. 5, Arken, som hver sommer blev brugt som flydende hus på fjorden, før Stauning Havn blev anlagt.
 



Bundsbæk Mølle
Bundsbækvej 27
Dejbjerg
tlf.: 9736 2480

Oplev en af Vestjyllands få bevarede vandmøller. Se smedjen og bageriet og følg naturstien gennem Bjørnemosen til rakkerhuset.


Dejbjerg jernalder

Spændende udstillingsbygning og jernalderlandsby, der i sommerferien er levendegjort af familier gennem håndværk og aktiviteter.


Nationalpark Skjern Å

Oplev Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt.
I løbet af 1990’erne opkøbte staten hovedparten af jorden omkring åen på strækningen fra Borris til Ringkøbing Fjord for ca. 100 mio. kr. I 1999 kunne Nordeuropas og Danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekt så for alvor gå igang i det 2200 ha store projektområde.
 


Danmarks Flymuseum - Stauning Lufthavn

Danmarks Flymuseum er et 7600 m² stort, moderne og levende flymuseum med 50 danske og udenlandske luftfartøjer fra 1911–2000. Bl.a. svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere. 

 

Åbningstider 2010

Danmarks Flymuseum har åbent alle ugens dage fra den:
15/3 - 30/4 dagligt fra kl. 10:00 til 15:00.
1/5 - 31/5 dagligt fra kl. 10:00 til 16:00.
1/6 - 31/8 dagligt fra kl. 10:00 til 17:00.
1/9 - 31/10 dagligt fra kl. 10:00 til 16:00.
1/11 - 31/12 fastlægges senere.

For selskaber kan der åbnes efter aftale.
 


Skjernguiden

Denne hjemmesides formål er at fortælle historier om: huse og bygninger, kirker, kunstværker, mindesten og mindesmærker, samt forskellige kuriositeter i form af f.eks. gravsten, vejsten, milepæle og lignende som findes i Skjern og omegn.